• Menu
Byflou.com - Mode og bolig
  • DK
  • 0
  • Møbler
  • Interiør
  • Lamper
  • Udeliv
  • Børn
  • Brands
  • Rum

Spørgsmål og svar

FAQ

Ofte stillede spørgsmål

Under menupunkterne Fragt & Levering, Ombytning & Returnering og Reklamation har vi samlet nyttige informationer til dig, og nedenfor finder du de øvrige spørgsmål, vi oftest får. Hvis du ikke kan finde svar på det, du søger, er du velkommen til at kontakte vores kundeservice via denne formular.

Sådan handler du hos Byflou.com

Du vælger de varer, du ønsker at købe, og lægger dem i Indkøbskurven, hvorefter du gennemfører dit køb. Du modtager umiddelbart herefter en mail som bekræftelse på, at vi har registreret din bestilling. Denne bekræftelse er ikke en accept af ordren fra Byflou.com. Når din ordre afsendes, vil du modtage endnu en mail. Med denne mail anses din ordre for accepteret og dermed bindende for Byflou.com. Denne mail fungerer ligeledes som din kvittering og vil ofte også indeholde et link til Track & Trace af din pakke.

Bemærk at det kan tage nogle timer, før din pakke bliver scannet af fragtfirmaet, og der kan gå op til 24 timer, før du kan følge din pakke via Track & Trace.

Skal jeg oprette en bruger for at handle?

Nej det behøver du ikke. Hvis du opretter en bruger, så er det muligt at logge ind på din konto under Login i topmenuen til højre. Herfra får du adgang til Min konto, hvor du bl.a. kan se tidligere ordrer.

Kommer der flere af den udsolgte vare?

Desværre er det ikke muligt at love, at udsolgte varer kommer igen. Det sker dog, at en udsolgt vare sendes retur, og så vil den komme på webshoppen igen.

En vare vises ikke i min størrelse, hvad gør jeg?

Hvis du ikke kan se varen i den ønskede størrelse, skyldes det, at denne desværre er udsolgt. Det sker dog, at en vare kommer online igen, så kontakt os evt. via denne formular, og vi giver dig besked, hvis dette sker.

Har I en størrelsesguide?

Alle varer har en beskrivelse på bl.a. størrelsen. Du kan også klikke på størrelsesguide nederst i produktbeskrivelsen, hvor de forskellige størrelsesmodeller er beskrevet. Det er også muligt at kontakte os via denne formular, så måler vi for dig.

Kan jeg få flere informationer om et produkt?

Vi forsøger så vidt muligt at nedskrive alle oplysninger om et produkt: størrelse, farve, materiale, osv. Hvis du ønsker yderligere information, så skriv inde på varen ved at klikke på "Spørgsmål til produktet" eller skriv til kundeservice via denne formular. Det er vigtigt, at du angiver varens navn, som kan findes i varebeskrivelsen.

Jeg har tidligere set en vare på webshoppen, men kan ikke finde den mere

Varen er med stor sandsynlighed udsolgt. Når dette sker, forsvinder varen automatisk fra webshoppen.

Kan jeg tilføje en vare til eller ændre min ordre?

Du kan godt ændre din ordre, så længe det samlede ordrebeløb ikke overstiger det gamle ordrebeløb. Kontakt i såfald vores kundeservice på telefon el. via denne formular. Hvis det nye ordrebeløb overstiger det gamle, kan vi annullere din afgivne ordre, så du kan lave en ny, samlet bestilling, eller du kan bare lægge en ny ordre med de ekstra produkter, du gerne vil bestille.

Kan jeg annullere min ordre?

Da vi stræber efter hurtig behandlingstid på alle ordrer, skal du hurtigst muligt kontakte kundeservice pr. telefon el. via denne formular for at undgå, at ordren bliver sendt afsted.

Min bestilling er en gave, kan jeg tilføje et kort og få pakket den ind?

Selvfølgelig kan du det. Du kan bestille gaveindpakning under Indkøbskurven i købsforløbet og skrive en personlig besked til modtageren i kommentarfeltet i checkout. Din gave vil blive pakket flot ind, og vi tilføjer et fint kort med din besked på. Bemærk venligst at vi ikke kan pakke store pakker ind.

Sælger I gavekort?

Ja. Du kan købe et digitalt gavekort her til vores webshop.

Hvilke betalingsmuligheder har jeg?

Du kan benytte Dankort, VISA/Dankort, VISA, VISA Electron, Eurocard, Maestro, MasterCard, MasterCard Debit, Klarna, MobilePay, Sparxpres, ViaBill, PayPal, Apple Pay og Google Pay.

Er der et betalingsgebyr?

Der tillægges ingen betalingsgebyrer ved betaling med kreditkort el. MobilePay. Hvis der tillægges et gebyr ved andre betalingsmetoder, fremgår dette tydeligt, når der vælges betalingsmetode.

Bemærk: Hvis du betaler med et firmabetalingskort, og der er et betalingsgebyr på kortet, bliver dette gebyr pålagt dig som kunde. Der tillægges også et gebyr, hvis kortet er udstedt udenfor EU. I begge tilfælde vises gebyret i betalingsvinduet, inden købet gennemføres.

Hvornår trækker I pengene?

Ved betaling med kreditkort og MobilePay reserveres beløbet for varerne med det samme, men trækkes først, når vi sender din ordre. Ved PayPal betalinger hæves beløbet med det samme, ved betalinger med Klarna og ViaBill betales senere i henhold til aftale med Klarna og ViaBill. Der kan aldrig trækkes et større beløb end det, du har godkendt ved købet.

Er det sikkert at handle hos Byflou.com?

Det er meget vigtigt for os, at du som kunde kan handle sikkert på vores webshop. Betalingsoplysningerne overføres i krypteret form med SSL (Secure Sockets Layer). Krypteringsteknikken har en høj sikkerhedsstandard, hvilket betyder at informationerne sendes via en sikker forbindelse.

Byflou.com modtager ingen oplysninger om dit betalingskort. Vi får kun besked om, at et beløb er reserveret til os til senere overførsel, når vi har ekspederet din ordre.

Når du handler online, har du ingen selvrisiko, modsat den fysiske verden, og du er derfor sikret ved misbrug. Derudover har du altid mulighed for at afvise en betaling, når du modtager din betalingsoversigt.

Hvad sker der, hvis jeg ikke er hjemme, når pakken kommer?

Fragtfirmaet lægger en seddel i din postkasse og/eller sender dig en SMS, og du vil efterfølgende kunne afhente pakken i en pakkeshop el. pakkeboks i nærheden.

Kan I lægge pakken et aftalt sted?

Det er ikke muligt for os at fortælle fragtfirmaet, at de kan lægge pakken et aftalt sted. Den information, du indtaster i kommentarfeltet i bestillingsprocessen, er til intern brug, den bliver ikke videregivet til fragtfirmaet.

Nogle fragtfirmaer tilbyder, at man som pakkemodtager kan ændre leveringsstedet el. angive at pakken fx. må stilles i garagen el. hos nabo. Hvis det er muligt i din region, informerer fragtfirmaet dig automatisk om dette pr. SMS el. e-mail, inden de leverer pakken.

Tilbagebetalt det forkerte beløb

Desværre kan der ske fejl. Hvis du har modtaget det forkerte beløb ved tilbagebetaling, bedes du venligst ringe eller skrive til kundeservice. Husk at angive dit ordrenummer.

Tager I udsalgsvarer retur?

Du har altid 30 dages fuld returret - også på udsalgsvarer. Du skal blot følge vores returvejledning el. gå direkte til returportalen.

Har I modtaget min returvare?

Når vi har modtaget din returpakke, kan det tage op til 14 arbejdsdage (i spidsbelastningsperioder op imod 30 dage) for os at behandle din returnering. Hvis din returforsendelse opfylder betingelserne for returnering, refunderer vi dit køb. Du modtager en bekræftelses mail, når beløbet er ført tilbage.

Der mangler noget i min ordre

Det beklager vi selvfølgelig. Hvis du har modtaget din ordre, og der mangler en vare, bedes du venligst kontakte kundeservice hurtigst muligt via telefon eller denne formular, så vi kan tage hånd om sagen. Husk at angive dit ordrenummer.

Hvordan ser jeg tidligere ordrer?

Hvis du har oprettet en bruger på Byflou.com, finder du alle tidligere ordrer under Min konto.

Har I en fysisk butik?

Nej, det har vi ikke. Den tidligere ejer havde butikker i Hobro og Skive, men nu fokuseres der udelukkende på at tilbyde den bedste online oplevelse.

Hvordan tilmelder jeg mig Byflou.coms nyhedsbrev?

Når du lægger en ordre, kan du samtidig tilmelde dig vores nyhedsbrev ved at tjekke tilmeld boksen. Du kan også tilmelde dig nederst på siden. Her skriver du din mail og trykker tilmeld.

Forslag til nye produkter hos Byflou.com

Vi har mange forskellige produkter og arbejder konstant på at få nye, spændende mærker hjem. Har du forslag til brands, du mener vil passe ind i webshoppen, så send meget gerne en besked via denne formular.

Tekniske problemer

Desværre opstår der til tider tekniske problemer på siden. Oplever du dette, må du meget gerne skrive til os via denne formular og beskrive problemet, så vi kan få det løst hurtigst muligt.

  • Om os
    • Om Byflou
      • Karriere
        • Kontakt
          • Miljø & Etik
          • Webshop
            • Kontakt
              • Telefontider
                • Affilate & Partners
                  • Returportal
                    • FAQ
                    • Inspiration
                      • Journal
                        • Gaveidéer
                          • Rum
                            • Rabatkoder
                            • Kundeservice
                              • Kontakt
                                • Reklamation
                                  • Ombytning
                                    • Fragt
                                      • Sådan returnerer du
                                        • Returportal
                                        Visa MasterCard Google Pay Apple Pay
                                        Facebook Instagram YouTube LinkedIn SnapChat TikTok Pinterest
                                        • Sitemap
                                          • Handelsbetingelser
                                            • Cookie- og privatlivspolitik
                                              © Copyright 2007-2026 Byflou.com (CVR: 35033737)

                                              Vælg land

                                              Vælg ud fra et lokal sprog
                                              • Østrig
                                                Tysk
                                              • Belgien
                                                Fransk
                                              • Belgien
                                                Hollandsk
                                              • Belgien
                                                Tysk
                                              • Tjekkiet
                                                Tjekkisk
                                              • Tyskland
                                                Tysk
                                              • Danmark
                                                Dansk
                                              • Spanien
                                                Spansk
                                              • Finland
                                                Finsk
                                              • Frankrig
                                                Fransk
                                              • Ireland
                                                Engelsk
                                              • Italien
                                                Italiensk
                                              • Holland
                                                Hollandsk
                                              • Polen
                                                Polsk
                                              • Portugal
                                                Portugisisk
                                              • Sverige
                                                Svensk
                                              • Slovakiet
                                                Slovakisk
                                              Se lande kun med engelsk
                                              • Østrig
                                                Engelsk
                                              • Belgien
                                                Engelsk
                                              • Bulgaria
                                                Engelsk
                                              • Tjekkiet
                                                Engelsk
                                              • Tyskland
                                                Engelsk
                                              • Danmark
                                                Engelsk
                                              • Estonia
                                                Engelsk
                                              • Spanien
                                                Engelsk
                                              • Finland
                                                Engelsk
                                              • Frankrig
                                                Engelsk
                                              • Grækenland
                                                Engelsk
                                              • Croatia (Hrvatska)
                                                Engelsk
                                              • Hungary
                                                Engelsk
                                              • Italien
                                                Engelsk
                                              • Lithuania
                                                Engelsk
                                              • Luxembourg
                                                Engelsk
                                              • Latvia
                                                Engelsk
                                              • Monaco
                                                Engelsk
                                              • Holland
                                                Engelsk
                                              • Polen
                                                Engelsk
                                              • Portugal
                                                Engelsk
                                              • Romania
                                                Engelsk
                                              • Sverige
                                                Engelsk
                                              • Slovenia
                                                Engelsk
                                              • Slovakiet
                                                Engelsk

                                              Et helt nyt Byflou.com

                                              Noget nyt og smukt er undervejs

                                              Vi er tidligere Byflou-medarbejdere der har købt navnet — fordi vi tror på det Byflou altid burde have været. Vi kendte forretningen indefra. Vi kendte kunderne, varerne og det der betød noget.

                                              Det nye Byflou bliver en bolig- og livsstilsbutik. Ikke en butik med alt. En butik med det rigtige. Møbler, interiør og ting der holder. Varer man ønsker at eje i årevis — og en dag give videre.

                                              Vi glæder os til at byde dig velkommen og gør vores bedste for at åbne snarest. Skriv dig op og få direkte besked, når vi åbner.

                                              Din E-mail er tilføjet til vores liste

                                              Det tidligere Byflou.com ApS blev erklæret konkurs den 27. februar 2026. Har du en ordre eller et udestående hos det gamle selskab?

                                              Hvad sker der med din ordre fra det gamle Byflou?

                                              Den 27. februar 2026 blev Datoselskabet BF af februar ApS (tidl. Byflou.com ApS) erklæret konkurs ved Skifteretten i Aalborg. Vi har købt navnet og domænet Byflou.com — ikke selskabet. Det betyder at vi ikke overtager gæld, ordrer eller forpligtelser fra det tidligere Byflou, og at vi hverken juridisk eller økonomisk kan hjælpe med tab opstået der.

                                              Vi ved at det for nogle er mere end en ordre — det er tillid der er blevet brudt. Den tillid ønsker vi at gøre os fortjent til igen.

                                              Vi kan desværre ikke hjælpe med

                                              Har du en uleveret ordre, en refusion du venter på, en reklamations- eller garantisag, et gavekort eller en rabatkode fra det tidligere Byflou — er kurator din rette kontakt. Vi kan desværre ikke hjælpe med nogen af disse henvendelser.

                                              Kontakt kurator for konkursboet

                                              Kurator Advokat Per Buttenschøn
                                              Firma DLA Piper
                                              Behandles af Advokat Frederik Funding Husum — e-mail
                                              Advokat Charlotte Hornbæk — e-mail