Byflou Journal
Sådan skaber du en tidløs garderobe
| Luna Vraa | Mode

Sådan skaber du en tidløs garderobe

Er din garderobe overfyldt, men føles det alligevel som om, du aldrig har noget at tage på? Så er konceptet 'capsule wardrobe' måske løsningen for dig. I denne artikel dykker vi ned i, hvordan du kan transformere dit klædeskab til et minimalistisk, stilrent modeunivers, hvor hvert eneste stykke tøj tjener et formål. Fra den tidløse hvide skjorte til de perfekte jeans – lær hvordan du vælger tøj, der ikke blot er stilrent, men også multifunktionelt og bæredygtigt.
 
Sådan skaber du en tidløs garderobe | Byflou Journal

Hvad er en capsule wardrobe?


En capsule wardrobe er en komprimeret, stilren samling af tøj, der består af alsidige elementer, som kan mikses og matches for at skabe varierede outfits. Konceptet lægger vægt på kvalitet frem for kvantitet og opfordrer til at vælge velproducerede, tidløse items, der kan bruges i flere sæsoner og til forskellige lejligheder.

Capsule wardrobe-konceptet ses ofte som en modreaktion på "fast fashion"-industrien og fremmer mere etiske og bæredygtige forbrugsvaner. Det er også værdsat for sin enkelhed og effektivitet, når det gælder om at rydde op og organisere sin garderobe. De vigtigste kendetegn ved en capsule wardrobe er bl.a:

Begrænset antal items: En capsule wardrobe består typisk af et begrænset antal dele, ofte omkring 50-60, men det kan variere alt efter personlige præferencer.

Alsidighed: De forskellige dele i en capsule wardrobe vælges ud fra deres evne til at komplimentere hinanden, så man kan maksimere antallet af kombinationer med en minimal mængde tøj.

Tidløshed: Fokus er på klassiske, holdbare styles og farver snarere end trendy items, hvilket sikrer, at garderoben forbliver stilfuld og relevant på tværs af forskellige mode cyklusser.

Kvalitet: Der lægges vægt på tøj i god kvalitet, som holder længere, hvilket reducerer behovet for hyppige udskiftninger og dermed er mere bæredygtigt.

Personlig stil: Garderoben afspejler den enkeltes personlige stil og indeholder ting, som vedkommende føler sig sikker og godt tilpas i. En minimalistisk garderobe behøver ikke at være kedeligt.

Sæsonmæssig tilpasning: Nogle mennesker vælger at have en separat capsule wardrobe til hver sæson, mens andre vælger en helårs tilgang med mindre justeringer.

Sådan skaber du en tidløs garderobe | Byflou Journal

Tips til at skabe en god basis garderobe.


  1. RYD OP - Lav en sortering af dit tøj, prøv det på og vurdér det enkelte stykke tøj; Passer tøjet mig? Er tøjet i stykker og kan det i så fald repareres? Kan du forestille dig mere end ét outfit med det stykke tøj? Har du haft det på inden for de sidste 3 måneder?

  2. Tilpas din garderobe til sæsonen - Gem striktrøjen væk om sommeren og sommertoppen væk om vinteren. Hav kun det i dit klædeskab som du ved du kan bruge til årstiden, så du ikke bliver overvældet af muligheder.

  3. Sorter hver halve år, når du f.eks skifter sommergarderoben ud med vintergarderoben og vice versa. Det gør det mere overskueligt at bedømme hvilket tøj du ikke har brugt i sæsonen eller kommer til at bruge igen.

  4. Vær mere eftertænksom når du køber nyt tøj - køber du tøjet til én bestemt begivenhed og kommer du til at bruge det igen? Er det et stykke tøj som du forventer du kan have i mange år, eller er det blot trendy lige nu. Er kvaliteten god eller vil det gå i stykker efter få ganges brug?

  5. Prøv alt dit tøj på - Find de elementer i din garderobe som du har det godt i og føler klæder dig godt. Hvad karakteriserer de elementer af tøj? Kig evt. efter farve, pasform og stil. Det kan bruges som en guide til, når du køber tøj i fremtiden og gør det nemmere at købe tøj, som du ikke senere fortryder.

Hvad skal en Capsule Wardrobe bestå af?

Sådan skaber du en tidløs garderobe | Bukser

Underdele


Når du vælger underdele er komfort og pasform altafgørende. Vælg en pasform og et snit, som klæder dig og samtidig kan kombineres med dine toppe og bluser. Du kan med fordel overveje at anskaffe dig underdele i tekstiler der passer til forskellige sæsoner, så du både har en let hør model til sommer og en tyk uld style til vinter og efterår. Underdelen er ofte basen for outfittet, så gå med farver fra en mere neutral palette frem for vilde mønstre, da det giver mulighed for flere kombinationer med overdele. De fire must have er et par sorte habitbukser, et par lyse habitbukser, et par elegante shorts og en midi- eller maxi-nederdel.

Sådan skaber du en tidløs garderobe | Jeans

Jeans


Pasform er nøglen, når du vælger jeans. Intet føles bedre end et par jeans der sidder helt perfekt - om det så er skinny Jeans, en Bootcut model eller et par mere baggy jeans, afhænger af din personlige stil. Et par gode jeans er et absolut must i enhver garderobe, så gå efter jeans i høj kvalitet - du kommer til at bruge dem mere end du regner med. Et par dyrer jeans er klart investeringen værd, da det er et af de få stykker tøj, som kan holde sig i mange år, og ofte bliver flottere og mere komfortable med tiden. Gå efter et par mørkeblå jeans, lyse denim jeans, et par sorte jeans og et par helt hvide jeans.

Sådan skaber du en tidløs garderobe | Toppe

Toppe


Selvom toppe mest ses i sommergarderoben, er de et absolut must hele året rundt. Udover at være skønne at have om sommeren, hvor man gerne vil have bare arme, er de også fantastiske at have på under en striktrøje eller en semi-transparent bluse til de køligere årstider. Samtidig kan man ikke skabe en god basisgarderobe uden at have en klassisk t-shirt. En af de absolut mest versatile elementer i garderoben, der aldrig slår fejl. Det kan være en fordel at anskaffe sig basis toppe og t-shirts i flere farver - som minimum sort og hvid, men måske også en beige, navy eller stribet model.

Sådan skaber du en tidløs garderobe | Bluser & Skjorter

Bluser & Skjorter


Bluser og skjorter fås i væld af farver og styles. Derfor kan det også være nemmere at finde en style, der passer præcis til dig og de andre elementer i din garderobe. Et absolut must er en klassisk hvid skjorte, med en god pasform. Den kan bruges i enhver setting og går godt med sort set alle underdele. Komplimenter også din garderobe med en finere bluse, som måske ikke kan bruges til hverdag, men kan blive din go-to bluse til festlige lejligheder.

Sådan skaber du en tidløs garderobe | Jakker

Jakker


Jakker er ofte et overset element i stylingen, men synes faktisk at være helt afgørende for at skabe et fuldendt outfit. De kan bære dine outfits gennem flere sæsoner og sikre at du altid er klædt stilrent på ethvert vejr. Klassiske frakker og trenchcoats er basen i enhver god jakke samling, da de giver dit look et stilrent finish uanset om du har en afslappet jeans look på eller en festlig kjole. Komplimenter med en klassisk blazer og en læderjakke i høj kvalitet. De er absolut uundværlige og kan følge dig i mange år og gennem mange modetrends.

SHOP CAPSULE JAKKER
Sådan skaber du en tidløs garderobe | Strik

Strik


Striktrøjer er igen et meget sæsonbaseret element, men kan være yderst praktiske, selv i sommermånederne. De er perfekte til at skabe lag i sit outfit, give varme til køligere dage eller som et alternativ til en jakke. Find et striktrøje i et klassisk chunky fit, en tyndere strik der er perfekt over andre trøjer samt en versatil cardigan der kan bruges hele året rundt. En turtleneck-strik eller en strik med lidt højere hals kan være en god tilføjelse hvis du bor et sted, hvor vinterperioden er længere end sommeren.

Sådan skaber du en tidløs garderobe | Kjoler

Kjoler


Kjoler er en af de sjovere elementer i garderoben og er nemme at style, så længe man vælger en klassisk stil. For at kunne få mest ud af dine kjoler, så gå efter en style som både kan styles til fest og hverdag, ved brug af få accessories. I længden vil du også se at maxi- og midi-kjoler er nemmere at style og mere tidløse end mini-kjoler. Alligevel er en LBD (Little Black Dress) et must i enhver garderobe, såvel som en god sommerkjole, en strikkjole til vinteren og en skjortekjole, der passer næsten alle kropstyper og er nemme at style.

Sådan skaber du en tidløs garderobe | Sko

Sko


Sko er den perfekte måde at tage ethvert outfit fra dag til aften, og mange sko kan udvide mulighederne for at skabe nye looks med din capsule wardrobe. Dog er det altid godt at have en god base for din skosamling. Først og fremmest er komfort et must. Sko du kan gå i hele dagen og ikke giver vabler, gør at du også oftere søger mod de samme par sko flere gange. En klassisk hvid sneaker er et must til hverdag og det samme gælder en god støvle. De går med stort set alle outfits og er absolut de mest komfortable modeller. Hertil kan et par sorte hæle eller en elegant flad sko også få dig langt og transformere ethvert outfit til et aftenlook.

Luna Vraa

Siden 2018 har Luna Vraa været content writer og blogskribent hos Byflou.com, hvor hun har udviklet viden indenfor e-commerce, marketing og Byflous produktportefølje af mode, møbler og interiør.