Byflou Journal

KEANE

ET SMYKKEUNIVERS I GLAS

Glas er det nye guld

Smykker i guld og sølv har altid været fast inventar i de flestes smykkeskrin, men nu har de klassiske metaller fået stærk konkurrence. Rå perler, rhinsten, glimmer og farvet glas er blevet populær i mange nye smykkekollektioner, og bringer nostalgiske minder frem om barndommens smykker - nu i en raffineret og forfinet version.



Utraditionelle materialer er blevet et varemærke for det New York-baserede smykkestudie KEANE. Her spiller glas hovedrollen i alle deres ringe, og materialets forskellige egenskaber er med til at bestemme de unikke designs. Hver enkelte farve, form og mønster er individuelt bestemt ud fra glassets kvaliteter - både det transparente look, som vi kender det fra glas men også i sprudlende farver.
På den måde er processen med til at skabe et unikum, der genspejler et alternativ syn på den værdi og kostbarhed, vi normalt tillægger vores smykker i sølv og guld.

Flower-power & Murano

Det nostalgiske og moderne mødes i KEANEs smykker, med inspiration fra 60’erne og 70’ernes ‘flower power’ æra.
Ringenes bolsje-lignende design trækker klare linjer til den populære Murano-stil - en stil der kommer fra den italienske ø af samme navn, der er specielt kendt for din produktion af unikke glaselementer. I de seneste år er lamper og vaser i Murano-stil blevet et hit og har nu også sat sit aftryk i smykkeverdenen.

Glashåndværk i New York

KEANE studiet er baseret på mange års erfaringen indenfor både glaskunstfaget og modebranchen. Designer og kunstner, Colin Lynch, grundlagde KEANE i 2017 med uddannelser fra Venedig, Corning Museum of Glass, Pittsburgh Glass Center og Rhode Island School of Design i bagagen.
Hans kærlighed til håndværket og passionen for mode er drivkraften i KEANEs store succes.

KEANEs smykker er en klar genspejling af Colin Lynchs fantastiske håndværk og kendskab til modebranchen. Hos smykke-studiet er der ikke ét bestemt slutresulatat, men istedet følger man glasset gennem bearbejdnings processen, der i sidste ende afgør ringens udtryk.
Hos KEANE bruger de teknikken lampearbejde, der manipulerer farvede stænger af glas til nye former og mønstre. Sådan opnår KEANE de sprudlende spiraler og iøjnefaldende udtryk, de er kendt for.