Byflou Journal

IKEBANA
EN HYLDEST TIL HVER ENKELTE BLOMST


Natur og blomster flora har altid betaget os, og vi bruger årligt store summer på, at bringe naturens liv ind i boligen. En af de ældste blomster teknikker vi kender, er den japanske ‘Ikebana’-teknik, der netop har inspireret den spanske designer Jaime Hayon til hans egen Ikebana serie. En serie der præsentere gamle japanske filosofier til det moderne menneske.

Fritz Hansen Ikebana Blomsterdekoration
Fritz Hansen Ikebana Blomsterdekoration

Jaime Hayon & Ikebana

Ikebana serien har, siden dens lancering hos Fritz Hansen i 2016, fundet vej ind i mange hjem verden over, og den japanske blomster-tradition, ‘Ikebana’ har inspireret til nye måder, at inkludere naturliv i boligen.

De forskellige størrelser på vaserne giver dig mulighed for, at udfolde din kreativitet i både små og store blomsterarrangementer.
Vaserne med et rundt design giver en illusion af en klassisk blomsterbuket, imens den aflange vasen i højere grad præsenterer dekorationen og hver enkelte blomst.

Ikebana-serien er bedst kendt for sit karakteriserende metalelement, der er fundamentet for vaserne. De varierende huller i metalpladerne giver plads til at udforske forskellige størrelser af blomster og grene samt separere hvert enkelte blomst, så den tydeligt kan ses fra alle sider.
Metal-fundamentet er omfavnet af en glasskål, der fremhæver både metallet og giver fuld udsyn til hele blomsten - fra stilk til blomsterblad.

Fritz Hansen Ikebana Blomsterdekoration
Fritz Hansen Ikebana Blomsterdekoration

Japansk blomsterkunst

Det japanske ord ‘Ikebana’ refererer direkte til japansk blomsterkunst og det specifikke håndværk bag de traditionelle blomsterdekorationer.
Teknikken har rødder i den japanske Shinto religion, hvor det menes at blomster og planter huser åndelige og guddommelige sjæle. Dekorationer af blomster og planter blev brugt som ofringer i templer for at ære naturen og dens ånd.

Derfor skal hver enkelte blomst og plante omhyggelig udvælges ifølge Ikebana-filosofien. Målet ved Ikebana er nemlig at værdsætte blomstens ånd og bringe naturens sjæl ind i nye omgivelser.
Hver enkelte Ikebana-dekoration er derfor også et øjebliksbillede af årstidens flora, og reflektere både din og naturens personlighed.

Fritz Hansen Ikebana Blomsterdekoration
Fritz Hansen Ikebana Blomsterdekoration

Ikebana-teknikken

Jaime Hayons Ikebana vase er den perfekte måde, at starte dit Ikebana-eventyr. Vasens design guider dig til opsætningen af blomsterne med de hullede stålplader. Men udtrykket på din Ikebana-dekoration er helt op til dig selv.

Enhver form for plante, blomst eller gren kan give sit helt eget udtryk og give dig mulighed for at udforske hele din have. Når du udvælger dine naturelementer, skal hvert element have en rolle i den samlede Ikebana dekoration.

En del af teknikken går ud på at skabe unikke kontraster og asymmetri. En kombination af høje og lave elementer giver niveau til dekorationen og kreere en helhed mellem vasen og arrangementet.
Udforsk kombinationer af farver, arter, højder og vinkler for at opnå den helt rigtige harmoni i din Ikebana dekoration.

Fritz Hansen Ikebana Blomsterdekoration

Ikebana i en moderne kontekst

Selvom Ikebanas design baserer sig på respekten for gamle japanske traditioner, skal man ikke være bange for at udfordre Ikebana vasens design.
I stedet for kun at benytte sig af vasens huller til blomster, kan glasskålen også spille en rolle i dekorationen.

Skab en Ikebana juledekoration, med gran og julekugler i skålen og smukke troldhasselgrene i metal-fundamentet. Eller kombiner påskeliljer, grene med friske skud og påskeæg for en smuk påskedekoration.

Fritz Hansen Ikebana Blomsterdekoration