Byflou Journal
Hjemmelavet flammkuchen med kartoffel
| Luna Vraa | Guides

Hjemmelavet flammkuchen med kartoffel

Flammkuchen, også kendt som tarte flambeé, er en let og frisk alsacisk ret, der for mange minder mest om en pizza, hvoraf den også bliver kaldt en hvid pizza. Flammkuchen er specielt kendt for sin enkle dej, der skal bages ved høj varme og bliver oprindeligt serveret med fromage blanc, rødløg og bacon. Vi giver her vores vegetariske variation af en Flammkuchen opskrift, med tynde kartoffelskiver og frisk timian.
Hjemmelavet flammkuchen med kartoffel | Byflou Journal

Ingredienser


  • Dej
  • Nicolas Vahé - Organic pizza mix (TIPO 00 og durum hvedemel)
  • 50ml lunken vand
  • 1 spsk olivenolie

  • Fyld
  • 400 g cremefraiche 38%
  • Flagesalt
  • Friskkværnet sort peber
  • 2-3 kartofler
  • 1 rødløg
  • 1 håndfuld frisk timian

Fremgangsmåde


Dej


Nicolas Vahé Organic Pizza Mix er en nem og bekvem måde at starte med din dej. Én pose af melblandingen kan række til 4 pizzabunde, men resten af blandingen kan nemt gemmes til fremtidige pizza projekter.

Bland 50 ml lunken vand med 1 spsk olivenolie og mix ¼ del af melblandingen langsomt i vand-olie blandingen. Ælt dejen i ca. 10 min. til den har en glat og smidig konsistens.

Du kan vælge at opløse den medfølgende gær eller lidt bagepulver i det lunkne vand, hvis du ønsker en bund der minder mere om en pizzabund, men undlad det hvis du ønsker en klassisk flammkuchen bund.

Tænd ovnen på 250C° med bagepladerne i ovnen. Stræk dejen ud på et mel-dækket bord til den er tynd og ca. samme størrelse som din bageplade. Placér herefter dejen på en ekstra bageplade med bagepapir under.

Hjemmelavet flammkuchen med kartoffel | Byflou Journal

Fyld


Vask grundigt kartoflerne og skær dem i tynde skiver - brug med fordel et mandolinjern for at få helt tynde ensartet skiver. Placér kartoffelskiverne på et rent viskestykke og dup overskydende væske af kartoflerne. Skær på samme måde rødløg i tynde skiver eller ringe.

Mix cremefraiche med salt, peber og en smule muskatnød. Fordel cremefraiche blandingen på flammkuchen-bunden og placer først kartoffelskiver jævnligt på hele bunden og herefter rødløg.

Tilberedning


Tag den forvarmede bageplade ud af ovnen og flyt den ubagte flammkuchen fra den kolde plade til den varme. Placér din flammkuchen på en af de øverste riller og lad den bage i 10-15 min, til den har en sprød og gylden overflade. Servér med friske timian grene eller timianblade, for ekstra smag.

Hjemmelavet flammkuchen med kartoffel | Byflou Journal
Luna Vraa

Siden 2018 har Luna Vraa været content writer og blogskribent hos Byflou.com, hvor hun har udviklet viden indenfor e-commerce, marketing og Byflous produktportefølje af mode, møbler og interiør.